Forretningskontinuitet

Er din virksomhed rustet med strategisk overblik og handlekraft
- når det uventede rammer?

Vi gør virksomheder mere modstandsdygtige ved at forberede dem på kriser, nedbrud eller andre uventede hændelser, før de opstår. I en virkelighed præget af konstante trusler, sårbarheder og brud er forretningskontinuitet blevet en strategisk nødvendighed.

Forretningskontinuitet giver topledelsen det nødvendige, strategiske overblik og handlekraft, der gør det muligt at opretholde en stabil drift, beskytte kritiske funktioner og træffe velinformerede beslutninger – også når organisationen er under pres. Uforudsete hændelser kan ramme bredt – fra cyberangreb og systemnedbrud til leverandørsvigt og ekstreme vejrforhold som storm og oversvømmelser. Det kan både forstyrre driften og udfordre organisationens evne til at tage ansvar og bevare kontrollen, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for drift, økonomi, omdømme og sikkerhed.

Derfor hjælper vi med at etablere et robust fundament, der giver virksomheder ro, retning og evnen til både at stå fast og samtidig fokusere på den fortsatte udvikling, vækst og mål.

Vi gør forretningskontinuitet til en strategisk fordel

Forretningskontinuitet er ikke længere kun et compliance- og governancedokument, der er gemt væk i skuffen. Det er i stedet blevet en forretningskritisk disciplin og en strategisk investering i robusthed, konkurrencekraft og værdiskabelse. Vi understøtter topledelsen i at tage ansvar og styring, træffe de rette beslutninger og fastholde retningen – også når organisationen bliver udfordret.

Vi forankrer forretningskontinuitet i hele værdikæden

I mødet med kriser, nedbrud og andre forstyrrelser er det afgørende for topledelsen at skabe sammenhæng mellem beslutninger og den daglige drift for at fastholde fælles retning i organisationen. Her hjælper vi med at omsætte strategi til handlekraft på tværs af forretning, ledelse, fagområder og leverandører, så hele værdikæden står stærkere, er modstandsdygtig og kan forebygge potentielle konsekvenser.

Vores tilgang

Vores tilgang tager udgangspunkt i en forretningsdrevet metode, der kombinerer governance, kritikalitetsanalyse og kontinuitetsplanlægning med løbende forbedring og rapportering. Forretningskontiniutet må ikke blive et isoleret projekt, men en disciplin, der skaber sammenhæng mellem strategi, risikotolerance og daglig drift.

Rammesætning og governance – fundamentet for ledelsens kontrol

En stærk ramme er afgørende for at forankre forretningskontinuitet i organisationens øverste lag. Her hjælper vi med at:

  • Fastlægge politikker, risikotolerance og governance-struktur.
  • Definere roller, ansvar og rapporteringsveje.
  • Sikre forankring i direktion og bestyrelse, fx gennem etablering af en risikokomité.


Topledelsen får et klart styringsredskab, der dokumenterer ansvarlighed og giver sikkerhed for, at organisationen agerer i tråd med ledelsens prioriteringer.

Kritikalitet og afhængigheder – indsigt i det, der ikke må fejle

For at kunne prioritere effektivt kortlægges de processer, systemer og leverandører, der udgør organisationens mest vitale funktioner. Vi analyserer:

  • Kritikalitet af interne processer og services.
  • Afhængigheder til eksterne partnere, leverandører og forsyningskæder.
  • Sårbarheder i både IT/OT og fysisk infrastruktur.


Giver overblik over organisationens egentlige “licens til at operere” – og dermed et solidt grundlag for at prioritere investeringer, ressourcer og beredskab.

Beredskabs- og kontinuitetsplaner – konkrete handlemuligheder under pres

Vi oversætter ledelsens risikotolerance og kritikalitetsanalyse til handlingsplaner, som gør organisationen i stand til at reagere hurtigt og effektivt. Dette inkluderer:

  • Udarbejdelse af kontinuitets- og genopretningsplaner (RTO/RPO).
  • Procedurer for eskalering, krisestyring og kommunikation.
  • Gennemførelse af øvelser, træning og scenarietests.


Ledelsen kan stå på mål for, at organisationen kan levere – også under ekstreme vilkår. Det styrker tilliden internt, hos kunder, ejere og myndigheder.

Rapportering og forbedring – ledelsesinformation og løbende modstandsdygtighed

Et effektivt forretningskontinuitetsprogram er dynamisk og tilpasser sig nye risici og forandringer i organisationen. Vi sikrer:

  • Regelmæssig rapportering til topledelse og bestyrelse med fokus på status og forbedringsområder.
  • Minimum årlig revurdering af planer, processer og tolerancegrænser.
  • Løbende læring gennem hændelser, øvelser og feedback.


Giver kontinuerlig indsigt og dokumentation, der gør det muligt at udvise ansvarlighed, reagere rettidigt og fastholde styringskraft i et komplekst risikobillede.