Cybersikkerhed
Hvor robust og stærkt er din virksomheds digitale forsvar
– når cyberangreb sker?
Vi understøtter virksomheder i at styrke deres modstandskraft over for cybertrusler og -angreb i en virkelighed, hvor nye, komplekse og hurtigt skiftende risici ikke kun påvirker IT-systemer, men hele virksomhedens evne til at opretholde driften, tage ansvar og bevare kontrollen.
I dag handler cybersikkerhed ikke kun om tekniske løsninger som firewalls, kryptering og backup. Det er i stedet blevet en forretningskritisk disciplin, som udgør en central del af det samlede risikobillede. Det giver ledelsen det nødvendige strategiske beslutningsgrundlag og styringskraft, der gør det muligt at forebygge hændelser og reagere effektivt og målrettet samt reducere både operationelle, økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser – før de udvikler sig.
Derfor styrker vi virksomheders strategiske og operationelle fundament, så både teknologiske og organisatoriske løsninger bidrager til en samlet, robust beskyttelse mod cybertrusler og -angreb.
Vi gør cybersikkerhed til en strategisk investering
Cybersikkerhed er ikke længere en omkostning for virksomheder, men en investering i robusthed, konkurrenceevne og værdiskabelse. Vi hjælper ledelsen med at omsætte risici, compliance og sikkerhed til konkrete krav, beslutninger og handlinger, der er målbare og operationelle, så organisationen kan styre og dokumentere hele cybersikkerhedsindsatsen.
- Strategisk styringsværdi skabes ved at tydeliggøre risikotolerance, roller og ansvar
- Drift og leverancer opretholdes gennem forebyggelse og effektiv hændelseshåndtering
- Efterlevelse af gældende lovkrav og standarder skaber tillid og ansvarlighed overfor interessenter
- Høj sikkerhedsmodenhed og hurtigere genopretning giver konkurrencefordel i et digitalt marked
Vi får cybersikkerhed til at fungere i praksis
Cybersikkerhed handler ikke kun om at omsætte ledelsens risikotolerance og politikker til løsninger, men også om at matche dem med forretningens behov og den operative virkelighed. Vi bygger bro mellem ledelsens ambitioner og den daglige drift og kultur, så cybersikkerhed bliver både praktisk og værdiskabende på tværs af hele organisationen.
- Cybersikkerhed bliver en fælles disciplin på tværs af ledelse, teams og drift
- Kommunikation, uddannelse og træning af både ledere og medarbejdere styrker forståelse og adfærd
- Tiltag, initiativer og leverancer bliver en naturlig del af driften og forretningen
Vores tilgang
Vores tilgang er forretningsdrevet og kobler governance, risikovurdering/ kritikalitet, kontrolimplementering og løbende forbedring. Vi vil gerne undgå “projekttænkning” og etablerer i stedet en cyklisk disciplin, der løbende giver topledelsen beslutningsgrundlag og dokumenteret efterlevelse.
Rammesætning og governance – fundamentet for ledelsens kontrol
- Politik for cybersikkerhed og tilhørende dokumenthierarki (retningslinjer, processer, procedurer).
- Governance-struktur med klare roller/ansvar (bestyrelse, direktion, Group/Local CISO, linje, leverandører) samt beslutnings- og rapporteringsveje.
- Fastlæggelse af risikotolerance og mindstekrav samt mekanisme for undtagelser/dispensationer.
Risiko, kritikalitet og sikkerhedsarkitektur (IT/OT) – indsigt i det, der ikke må fejle
- Identifikation af forretnings- og forsyningskritiske processer, systemer og afhængigheder (inkl. leverandørkæde).
- Risikovurderinger mod gældende trusselsbillede og krav til CIAA (Confidentiality, Integrity, Availability, Authenticity).
- Principper for beskyttelse: segmentering, adgange, konfigurations-/patch-styring, kryptering, logging m.m. – herunder særskilt fokus på OT/ICS efter IEC 62443, hvor relevant.
Kontrolramme, implementering og drift – fra politik og retningslinjer til dokumenteret efterlevelse
- Udledte kontroller fra politik/retningslinjer i et kontrolbibliotek baseret på ISO/IEC 27001/2 og CIS Controls; for OT suppleret med IEC 62443.
- Implementering i processer, teknologi og adfærd (IAM, netværk/segmentering, hardening, EDR/SIEM, backup/gendannelse, sårbarhedsstyring m.m.).
- Øvelser, træning og awareness for at sikre fælles forståelse og sikker drift.
- Mekanismer for evidensindsamling og kvalitetssikring (kontrolplaner, prøver, kontroljournaler).
Overvågning, rapportering og løbende forbedring – vedvarende modstandsdygtighed
- Overvågning, detektion og hændelseshåndtering (SOC/MDR, beredskab, kommunikation).
- Rapporteringspakker til direktion/bestyrelse og myndigheder samt due diligence overfor leverandører.
- Læring på tværs af hændelser, øvelser og audits – og justering af politik, retningslinjer og kontroller.