Risikostyring
Har du overblik over dét, der betyder mest for din virksomhed
- og hvordan du beskytter det?
Vi hjælper virksomheder med at skabe et klart, strategisk overblik over, hvad der er vigtigt at beskytte i en verden, hvor trusler løbende udvikler sig og forventninger til ansvarlighed stiger.
Kritiske aktiver kan være alt fra forretningskritiske systemer og processer til leverandører og anlæg i både IT- og OT-miljøer, hvor de relaterede risici identificeres. Det giver topledelsen et klart, strategisk beslutningsgrundlag til at forstå, prioritere og håndtere operationelle risici, så målrettede investeringer og proaktive handlinger foretages – før risici udvikler sig til hændelser med alvorlige konsekvenser for drift, økonomi, omdømme og sikkerhed.
På den måde etablerer vi et modstandsdygtigt og sundt fundament, der gør virksomheder i stand til at beskytte deres kritiske aktiver og sikre den kritiske infrastruktur, samtidig med at de kan realisere langsigtede strategiske mål, vækst, udvikling og konkurrencefordele.
Vi gør risikostyring til en strategisk fordel
Risikostyring kan ikke længere placeres i ét hjørne af organisationen – det er i stedet blevet et fælles ledelsesansvar. Vi understøtter topledelsen i at gøre risikostyring til en integreret del af de strategiske beslutninger. Her udvikler vi det til et styringsværktøj, der skaber klar retning og reel forretningsværdi
– i stedet for blot at fungere som governance.
- Et samlet risikobillede tydeliggør konsekvenser, scenarier og usikkerheder ved trusler
- Investeringer og indsatser prioriteres efter den reelle risikoprofil og forretningskritikalitet
- Risikostyring gør det lettere at tage kalkulerede risici for at skabe vækst og udvikling
- Ansvarlighed og compliance styrkes, mens omdømme og samfundsopbakning beskyttes
Vi forankrer risikostyring i drift og kultur
For at skabe en robust organisation kræver det, at risikostyring forankres på tværs af hele virksomheden som en del af driften og kulturen. Her fungerer vi som bindeleddet mellem forretning, ledelse og fagområder, hvor vi skaber og forankrer et fælles sprog for risikostyring, der styrker organisationen. Derudover hjælper vi med at gøre risikostyring operationel gennem konkrete indsatser i den daglige drift.
- En fælles forståelse og tilgang til risici skaber klar retning, mål og prioriteringer
- Udvikling af risikomindset og kompetencer styrker en ensartet måde at forstå og håndtere risici
- Tydelig fordeling af roller, ansvar og ejerskab for risici bidrager til effektiv risikohåndtering
Vores tilgang
Vores tilgang bygger bro mellem governance, teknologi og forretning og kan tilpasses både komplekse koncerner og offentlige aktører med ansvar for kritisk infrastruktur. Med en gennemprøvet tilgang skaber vi overblik, retning og reel styringskraft – fra strategisk udvikling til operationel implementering.
Rammesætning og governance: Klar retning og ledelsesforankring
Vi starter med at etablere fundamentet: de rammer og spilleregler, der sikrer, at risikostyring er forankret i ledelsen og integreret i virksomhedens styringsstruktur. Det omfatter:
- Fastlæggelse af risikopolitik og -tolerance
- Etablering af dokumenthierarki, roller og kontrolstruktur
- Forankring i direktion og bestyrelse – evt. via risikokomité
Formålet er at sikre tydelighed i ansvar, beslutningsveje og rapportering – så risikostyring bliver strategisk og systematisk.
Kritikalitet og afhængigheder: Hvad er vigtigst at beskytte?
Dernæst kortlægger vi, hvad der er forretningskritisk: systemer, processer, anlæg og leverandører – både i det digitale (IT/OT) og det fysiske miljø. Det skaber et fælles prioriteringsgrundlag og giver jer:
- Et overblik over interne og eksterne afhængigheder
- Klarhed over hvad der skal opretholdes under afbrud
- Grundlag for prioritering af risikoreduktion og beredskab
Uden dette overblik er risikohåndtering reaktiv og usikker – med det kan I tage proaktive og målrettede valg.
Risikovurdering: Fælles sprog for trussel og konsekvens
Vi anvender en standardiseret tilgang til vurdering af risici med:
- Fælles skala for konsekvens og sandsynlighed
- Visualisering af risikobilledet i et heatmap
- Facilitering af tværgående risikodialog i ledelseslaget
Det skaber en fælles forståelse af, hvilke risici der kan accepteres – og hvilke der kræver handling.
Risikohåndtering, rapportering og forbedring: Fra indsigt til handling
Baseret på vurderingen arbejder vi med fire konkrete håndteringsstrategier:
- Risikoaccept: Når risikoniveauet er inden for tolerance
- Risikoreduktion: Implementering af kontroller og tiltag
- Risikodeling: Fx via forsikring eller kontraktuel overførsel
- Risikoundgåelse: Ændring af planer eller processer
Dertil etableres:
- Løbende og præcis rapportering til ledelsen
- Minimum én årlig revurdering af risici og grænser
- En proces for løbende forbedring og tilpasning
Dette sikrer, at risikostyringen lever – og forbliver relevant i en dynamisk virkelighed.